Søger du skæreborde eller selvkørende skårlæggere, er du kommet til det rette sted. Hos Buchtrup Agro ApS forhandler vi de canadiske kvalitetsmaskiner fra MacDon. Et sejl-skæreborde er en rigtig god investering for dig, der ønsker at hæve kapaciteten på mejetærskeren.
Vi har kunder fra hele Danmark og Sverige, og uanset hvor du er fra, står vi til rådighed med vores ekspertise og viden, som er opbygget igennem de sidste 125 år. Vi har i de seneste 35 år haft fokus på produkter fra MacDon.
Sejl-skæreborde øger din mejetærskers kapacitet
MacDon producerer – og vi forhandler. Vi forhandler både faste skæreborde og flexborde, som flexer i tre led. Med et sejl-skærebord fra MacDon er du sikker på, at materialet kommer jævnt ind til mejetærskeren – hvilket medfører en væsentlig kapacitetsforøgelse, en renere færdigvare samt mindre spild.
Skærebordet hænger i store fjedre og er monteret med stabilisatorhjul, således at man er sikker på at få en ensartet stubhøjde og en minimering af ”doser-effekten”.